I omkring 15 år har undertegnede og 5-7 fiskevenner taget til Norge for at fiske i Namsen, men i år havde nogle valgt at prøve premierefiskeriet, så vi var kun 4. Hver gang har det været en god oplevelse, både socialt og fiskemæssigt, men i år skulle det vise sig at blive helt eksepsionelt.

 

Fiskeriet i Namsen starter den 1. juni og slutter den 31. august, og hvert år har vi fisket de 2 sidste uger i august. Så vi lukker og slukker for laksesæson i Namsen.

Namsen rute

Kurt, min makker, kom og hentede mig fredag den 17. august kl. 22:00, da vi skulle nå færgen i Grenå kl. 01:00. Jeg havde pakket alt mit fiskegrej, og var parat, da Kurt kom. De tidligere år havde vi kørt i Kurts Ballengo, men i år skulle vi køre i hans nye Mitshubishi Outlander. Han havde lige fået den om eftermiddagen, så nu skulle den indvies.

Der må åbenbart være lidt mere plads i Ballengoen, for vi måtte efterlade lidt grej, da der ikke var plads til det i bilen. Med bilen godt fyldt med fiskegrej, mad- og drikkevarer kørte vi af sted mod Grenå. På havnen mødtes vi med Werner og Carsten, som var de 2 andre, der skulle med. Ombord på færgen fik vi en godnatøl og slappede lidt af, inden vi tørnede ind. Vi skulle køre fra borde i Varberg næste morgen kl. 07:30.

Efter en god nats søvn, bliver vi vækket af en stemme i højttalerne, som fortæller, vi er på vej ind til Varberg, og skibet skal forlades kl . 07:30. Vi når lige at få et bad, inden vi skal køre fra borde og af sted på en lang køretur på ca. 1200 km. op gennem Sverige til Norge. Det er godt nok langt, så det er godt, vi er 2 til at køre.

Da vi kører fra borde, har vi dejligt vejr. Lidt overskyet med solskin. Dejligt kørevejr. Vi har tidligere rejst via Frederikshavn/Gøteborg, men det betyder natkørsel, hvilket vi har fået nok af. Ved at tage Grenå/Varberg kan vi sejle om natten, og sove i en kahyt, og være nogenlunde udhvilede til en lang dagskørsel.

Kurt lægger ud med at være chauffør og kører 3-4 timer, hvorefter jeg overtager rattet. Vi kører derudaf, og landskabet skifter fra landbrugsområder i det sydlige Sverige til mere skov og fjelde jo længere nord på, vi kommer. Undervejs holder vi rigeligt med tisse- og strække ben pauser.

Krokom Vâgkrog

Da vi endelig når Östersund, ved vi det snart er tid til at spise aftensmad. Hvert år mødes vi på Krokom Vägkrog, hvor vi gerne får dagens ret. Maden er god hverdagsmad og ikke mindst billig. Efter et godt måltid, fortsætter vi mod Namsen. Og det er som om, denne sidste del er turen er meget lang. Det skyldes nok, vi har kørt langt og i mange timer, og begynder at være lidt trætte af at sidde i en bil.

På den sidste del af ”Fiskevejen” hører vi i radioen, dette er den sidste sommerdag i år. Vi snakker om, vi måske er heldige, det bliver regnvejr, så der kan komme lidt vand i elven. Norge har haft en tør og varm sommer, som vi har haft i Danmark, hvorfor der ikke er meget vand i elvene. Nogle er endda blevet lukket for fiskeri.

Da vi nærmer os grænsen til Norge begynder det så småt at regne, og jo nærmere vi kommer Norge, jo mere regner det. Da vi har krydset grænsen og kører over Lierne, regner det voldsomt.

Regn på ruden

Vi kan ikke se ret meget ud af forruden, så vi kører selvfølgelig efter forholdene, ikke særlig hurtigt. Det er Kurt, der kører, og pludselig er det som om bilen ”svæver”. Jeg når lige at tænke ”Aquaplaning”, da Kurt siger: ”Hva fanden, det er hagl, vi kører på is”. Heldigvis kørte vi ikke ret stærkt, og 4-hjuls trækket var slået til, så der skete ikke noget, men en uhyggelig oplevelse. Vi ringer straks til vores fiskevenner, som kører et stykke bag os og advarer dem. De kom også helskindet igennem.

Endelig når vi frem, klokken er omkring 22:30, og vi står ved eleven og ser ud over stryget. Dejligt at være fremme. Det har været en lang og opslidende køretur, men nu er vi endelig fremme ved vores fiskevand. Vi kører op til huset og pakker vores ting ud. Mad kommer i fryseren, tøj, sovepose m.m. bæres op på værelset, og sengene redes, så de er klar til at modtage vores trætte kroppe. Lidt efter kommer Werner og Carsten, og vi får en godnatøl, inden vi lægger os.

Næste dag står vi op til regnvejr, og elven stiger. Jubii, gode tegn for et godt fiskeri. Vi har ikke fiskevandet i dag, men først fra den 20. august, så vi gør vores fiskegrej klar, slapper af og kommer til hægterne efter køreturen. Vi har fiskevand på de lige datoer, og lodsejerne på den modsatte bred af eleven har fiskevandet på de ulige datoer. Så når vi ikke har ”vores eget fiskevand, Grande Vold”, kører vi ud og køber vand andre steder.

Normalt holder vi en dag fri, hvor vi laver SOS, Sild Og Snaps. Da det forsat regner, beslutter vi os for at holde SOS allerede den 19. august og ikke køre ud at købe andet fiskevand.

Endelig blev det den 20. august. Op klokken 06:00, få en kop kaffe og ud i båden. Det regner stadig, og elven er steget til omkring 400m3/sec. Fin vandføring. Vi lægger også godt ud med at fange en laks på 5,6 kg, og senere en på 2,6 kg samt en ørred på 1,0 kg. En god start på fiskeriet.

Anden dag på vores fiskevand oprandt, og vi er tidligt ude. Det regner stadig, så der er godt gang i elven. Vi harler på tværs af elven, mens strømmen trækker os nedover. Strømmen er kraftig, og jeg kan kun lige holde båden. Pludselig hugger det på den ene stang, knarren hviner og stangen bukker sammen i store ryk. Jeg hiver i årene for at holde imod, og Kurt haler de 2 andre stænger ind.

Vi kan både se og mærke, det er en god fisk. Vi sejler ind til ”øen” for at fighte og lande fisken. Jeg springer ud af båden og haler den på land. Kurt giver mig stangen, og jeg går udenom noget bevoksning, som står helt ned til kanten af eleven. Der var lige lidt dybere end jeg havde regnet med, så støvlerne blev fyldt med vand. Men skidt pyt, jeg havde jo storlaks på krogen. Da laksen kunne mærke, den kom ind på lavere vand, og fik grus under bugen, tog fanden ved den, og den tog et ordentligt udløb. Stangen op og stram line, man kan tydeligt mærke, det er en størrelse laks, som kan gøre lige hvad der passer den. Jeg pumper den forsigtigt indad igen, og da den atter mærker gruset, tager den igen udløb. Bare jeg får den. Det er meget spændende, og Kurt står klar med det store net. Endelig begynder den at blive lidt træt og vælte om på siden, og til sidst får jeg den halet ind, og Kurt kant nette den.

En glad Frank

Vi jubler. Det lykkedes. Det er pæn, stor og blank laks på 11,3 kg. Den største, jeg nogensinde har fanget. Fantastisk. Hele kroppen ryster, og det er svært at tage klare billeder med mobilen, men det lykkedes og Ikke nok med at vi fangede en storlaks, vi fangede også 3 laks yderligere på 2,4 kg og 2,3 kg og 1,1 kg. Så en eventyrlig fiskedag på Namsen.

2 dage efter har vi atter ”vores eget fiskevand” igen, og som sædvanligt, lægger vi tidligt ud. Efter 3 timers fiskeri sker det igen. Den ene stang krøller sammen og knarren hviner. Jeg hiver i årerne, mens Kurt haler stænger ind. Igen sejler vi ind til ”øen” for at fighte og lande fisken. Dette er også en stor fisk. Jeg springer igen i vandet og får fyldt støvlerne med vand. Jeg får stangen af Kurt, og fighten begynder. Den tager et par pæne udløb, men til sidst bliver den træt, og vi kan lande endnu en storlaks. Denne gang endnu større, 12,4 kg flot blank laks. Det er et rent eventyr. Vi har aldrig før fanget så mange og store laks. Fantastisk.

Frank med trofæ

Fiskeriet blev ved med at være fantastisk. Et par dage senere, havde vi igen storlaks på krogen, men desværre, lige da vi skulle til at nette den, åbnede den munden og spyttede wobleren ud. Jeg nåede lige at se, det var en hanlaks med en stor krog på undekæben.

Det var måske godt nok, vi ikke fik denne laks, vi fandt i hvert fald ud af, at træerne ikke vokser ind i himmelen. Men alligevel ærgerligt. Til gengæld fangede vi så en del mindre laks på 2-3 kg. Så alt i alt en eventyrlig fisketur til Namsen. Da vi kom hjem afleverede vi 52,7 kg laks til røgmanden i Hovedgård. Så nu er fryseren fyldt med dejligt røget laks til det næste års tid.

Knæk og bræk Frank Holm

Jagt & Fiskeri Magasinet