Artikelindeks

I åen er fiskeriet også ved at ændre sig, fra at være blanke opgangsfisk bliver fiskene mere eller mindre farvede. Disse fisk kan være utroligt svære at lokke til hug, men det lade sig gøre. Fiskene skal efter min mening tirres med lette og livlige fluer. Disse fluer kan fiskes langsomt omkring fiskenes standpladser. Grejet til dette fiskeri afhænger meget af åen. De spænder fra flydelinefiskeri til blykerneline.

Jeg bruger selv meget marabou eller rævehårsfluer til dette fiskeri, men en ny type flue som jeg har brugt i et par år nu er en flue inspireret af de "langhacklede" spey eller dee fluer. Mit mønster er oprindeligt bundet til en midtjydsk å, med en del humus i vandet, og er derfor holdt i orange/røde/brune/sorte farver.

Jeg har en ide om at mønstret også vil være godt til efterårsfiskeri efter gydetrækkende bækørreder. Men jeg har ikke selv haft lejlighed til at bruge fluen til dette fiskeri, da jeg ikke kender en å, med en god bestand af gydetrækkende bækørreder.

Mønstret er følgende;

BS-Dark Autum:
Krog: Laksekrog el. Vådflue, str. 10 - 2, f.eks. Kamasan B175
Tråd: Sort, Uni-thread 6/0 el 8/0  
Tag: Flad Pearl tinsel  
Rib: Flad pearl tinsel, alene på bagerst 1/3 del af kroppen.  
Krop: Brun flash dubbing, blandet af Egern, muskrat, acrylgarn, orange antron og kobber flashabou dubbing. Alene på bagerst 1/3 af kroppen. Forrest 2/3 af kroppen består af orange dubbing, blandet af Acrylgarn, nlf, Antron, Egern, uld.  
Veiling: Orange NLF  
Krophackle: Brun maraboufjer, spundet i dubbingløkke.  
Vinge: nederst Orange NLF, herover 6. strå lyserød krystalflash, øverst smalle striber af påfuglesvingfjer.  
Fronthackle: Fibre fra påfuglesvingfjer bundet "falskt"  

Copyright © 2019. All Rights Reserved.