Uge 35 er en vigtig uge i min kalender. Hvert år fisker jeg efter laks i den norske Bjerkreimselva sammen med familie og venner i uge 35. Således også i år, hvor fiskeriet imidlertid gik usædvanlig trægt.

Meget nedbør hen over sommeren havde øjensynligt spredt opgangen af laks over hele sommeren, og der var bemærkelsesværdigt få svidder (som en grilse hedder på de kanter) i den del af elven, hvor vi fiskede. Andre fiskere vi talte med, kunne fortælle den samme historie fra andre dele af elven.

Ingen af os får kontakt med laksen de første dage, men en aften, hvor jeg står med fluestangen i strømmen nedenfor ”vores” hus, ser jeg ud af øjenkrogen en blanklaks, som springer på selve nakken af en lang fos. Jeg iler straks tilbage til huset, supplerer mit udstyr med min spinnestang og går ned til fossnakken. Heldigvis er der ikke andre fiskere, hvilket er temmelig usædvanligt. Jeg lægger ud med spinnestangen og sender en grøn Toby, 20 gr., tværs over strømmen og lader den afsøge nakken. Tredje gang Toby’en vrikker sig over nakken sker det. Strømhvirvler og et kontant træk i stangen starter adrenalin-produktionen i min krop. Fighten går godt, selvom stedet er vanskeligt. Man står nærmest fastlåst på nogle store sten, og ude i strømmen ligger andre meget store sten, som laksen i hvert fald ikke skal udenom. Til sidst er laksen træt og jeg får slået nettet ud og forlænget til maksimum længde, så jeg kan få net-posen ned i vandet. Til sidst kan jeg aflive en flot blanklaks på 2,4 kg. Herligt!

Men hovsa, hvad er det? Da jeg skal frigøre laksen fra min netpose ser jeg, at der er en ekstra krog at frigøre. Det viser sig at være en noget slimet, dobbeltkroget lakseflue, hvorfra stikker en lille stump forfangsspids. Jeg renser fluen i elvens vand, og fluen ser ud til at være i meget fin stand, så jeg tager den med mig i min flueæske. Laksen har altså været på krogen mindst én gang tidligere, men det er meget klart, hvorfor den slap fri fra fluefiskeren, for forfangsspidsen var blot 0,20 mm! Hvem i himlens navn fisker laks i en lakseelv med en lakseflue på en 0,20-spids. Den kamp har næppe varet længe. Så kan han/hun lære det!!

Oppe i ”vores” hus studerer vi senere på aftenen fluen, som jo har været i stand til at lokke en af de (vanskelige) laks. Fluen er farverig og spiller i gult, rødt og sort. Vi kender ikke mønstret, det er vel en fantasiflue. Vi noterer os fluens farver og justerer lige vores flueæsker, medens vi snupper et glas af min Bowmore!

De kommende dage går det lidt, men kun lidt, bedre med fiskeriet. Jeg har gennem årene fundet ud af at fiske med spin i selve fossen, som ellers er norsk orme-territorium! Jeg har gennem årene mødt et par hyggelige nordmænd, som også bedriver fluefiskeri i fossen, men hidtil har jeg ikke prøvet denne specialitet. Det er en ganske hård foss med en række kulper, så min erfaring er at de laks man får der skal nedkæmpes med meget hård hånd, ellers går de tabt i den stærke strøm!

Jeg beslutter til sidst at prøve fluefiskeriet i fossen. Jeg fisker i de 2 største kulper, og jeg er som sædvanlig ”omringet” af norske ormefiskere, som imidlertid ikke rigtig kan få gang i fiskeriet. Jeg lægger ud med en Sunray Shadow i den øvre kulpe, simpelthen fordi denne flue gav min fiskeven Peder en laks aftenen i forvejen. Jeg lader fluen danse i det hårde vand, men intet sker. Jeg prøver også den anden, nedre kulpe. Intet sker…..

Jeg åbner min flueæske for at skifte flue. Der ligger den så og lyser med sine farver, denne fantasiflue, som allerede har vist sit værd. Jeg sætter den på forfanget (som har en 0,33 mm spids!). Jeg lader atter fluen danse i strømmen, som er ret turbulent, så det er helt uklart, hvor dybt strømmen trækker fluen ned. Pludselig sker det. En kraftig strømhvirvel fortæller om en laks, som gør udfald. Efter nogle sekunder løfter jeg stangen, og der er fast fisk. Herligt!

Også her er man stærkt begrænset i sin bevægelsesfrihed, og ude i strømmen lurer nogle store sten, som laksen bestemt ikke må gå udenom. Jeg lægger maksimalt pres på laksen fra første øjeblik med min Guideline LeCie, 13’ 7’’. Det er helt afgørende, at laksen ikke får lov til at udnytte det voldsomme pres fra strømmen, så den skal holdes indenfor et temmelig lille område. Taktikken lykkes, og til sidst kan jeg med lidt besvær (og lidt panik) strande en smuk blanklaks på 3 kg på en lille grus-strand inde ved en lille sidestrøm. Jeg fik lidt hjælp til det allersidste skub fra en af de norske ormefiskere. Jeg tror han fik lidt inspiration, da han så hvad den lille flue kunne udrette. Måske møder jeg ham næste år i fossen med en fluestang!

Her er opskriften på denne flue, som var i stand til at lokke 2 laks til hug i en træg periode:

Bjerkreim-killer

 

  • Krog: dobbelt, str. 6, low-water
  • Tag: oval sølv tinsel
  • Hale: nogle få strå af gul Krystal Mirror Flash
  • Krop: rød Flashabou tinsel, Marabou Action
  • Rib: oval sølv tinsel
  • Vinge: hår fra polarræv, nederst et lille bundt gule hår, derefter et bundt hot-orange hår, og øverst et lille bundt sorte hår. Der afsluttes med nogle få strå af gul Krystal Mirror Flash.
  • Hackle: et lille bundt sorte, korte, bløde hår fra polarræv øverst og nederst
  • Sider: junglecock

     

    Skulle skaberen af denne flue være blandt læserne af denne historie hører jeg meget gerne fra ham. Har fluen et navn? Hvis ikke vil jeg navngive den ved en passende lejlighed.

    Niels Østerby Olesen

  • Copyright © 2019. All Rights Reserved.