- om sommeren

Sol, sommer og badevandstemperaturer på over de 20 grader forbindes af de fleste ikke med kystfiskeri efter havørred. Sandt er det, at havørredfiskeriet i den periode mest finder sted i åerne - men der er nu ingen grund til at stoppe jagten efter ørrederne på kysten. De er der, de æder - og de æder meget - men de kan være svære at finde. I det følgende kan du læse om, hvor og hvornår ørrederne kan fanges i sommerhalvåret. Du kan også få en forklaring på, hvorfor ørrederne på den årstid tilsyneladende kun kan fanges i meget korte - men intensive - perioder.

Lidt om temperatur

Ørreden er vekselvarm. Det betyder, at den har den samme temperatur som det omgivende vand. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan ørredernes ædetrang påvirkes af temperaturen:

  • Fra 4 til 13 ° C øges ørredens evne til at omsætte føden, men bliver det varmere, mindskes evnen.
  • Ørrederne æder mest, når vandtemperaturen er omkring 13 ° C.
  • Fødebehovet er minimalt ved temperaturer lavere end 4 ° C og højere end 19 ° C. Bliver vandet så varmt - og det gør det jo normalt om sommeren - går ørredernes vækst i stå.

Den sidste oplysning er vigtig, fordi aflæsninger af havørredskæl har vist, at ørrederne sædvanligvis ikke har vækststop i sommerhalvåret. Vi kan med andre ord antage, at havørrederne ikke permanent opholder sig i det opvarmede, kystnære vand.

Dybt vand og fralandsvind

Havørrederne opholder sig i stedet en stor del af tiden på dybere vand, hvor temperaturerne er nærmere 13 ° C. Herfra laver de æderaids ind mod det kystnære vand, hvor størstedelen af byttedyrene opholder sig. Derfor er det nødvendigt at finde kystpladser med dybt vand tæt ind på kysten. Man skal også være opmærksom på, at vandtemperaturen ved kysten varierer meget, afhængig af vindretningen. Er der eksempelvis fralandsvind, vil det kølige bundvand blive trukket ind i det kystnære område, og derfor kan pladser - som ellers i længere perioder har været fisketomme - pludselig holde mange fisk. Hvis du bor i nærheden af en badeanstalt, hvor vandtemperaturen dagligt måles, kan du undersøge, hvor stor indflydelse vindretningen har. Jeg har selv oplevet forskelle på over 5 ° C på en lokalitet i Århus Bugten - vel at mærke inden for det samme døgn og uden at lufttemperaturen havde ændret sig.

Natfiskeri nødvendigt

Ørredernes forkærlighed for køligt vand betyder - som alle kystfiskere ved - at fiskeriet om sommeren bør foregå i de mørkeste timer, hvor temperaturen i det kystnære vand er lavest. Meget tyder dog på, at det ikke udelukkende er temperaturen, som begrænser ørredernes aktivitet i det kystnære vand til de mørke timer. I de år, hvor vandtemperaturen først meget sent i løbet af sommeren overstiger ørredernes trivselstemperatur, kan kystfiskerne alligevel ikke regne med at gøre ligeså gode fangster i dagtimerne som i de gode forårsmåneder. Derfor må endnu en parameter inddrages for at forstå ørredernes adfærd: Lyset.

Lyssky ørreder

Det er almindeligt kendt, at havørreder i åerne ikke foretrækker de lysåbne områder, når der er kraftig solskin. Hugh Falkus har i Seatrout Fishing beskrevet, hvordan ørrederne i hans egen lille elv - Cumbrian Esk - skræmmes fra vid og sans, hvis man begynder fiskeriet før solnedgang. Den samme erfaring gjorde jeg i selvsamme flod, da jeg af vanvare startede fiskeriet en halv time for tidligt. De normalt ellers meget hugvillige havørreder var hele natten uvillige til at tage noget som helst af det, jeg bød dem. Da min fiskemakker og jeg næste dag lyttede til den gamle Falkus´ råd

og først begyndte fiskeriet efter solnedgang, fik vi et forrygende fiskeri. Havørrederne bryder sig altså ikke om at opholde sig klar solskin - og hvis de alligevel er nødsaget til det, er de så sky, at fiskeri efter dem praktisk taget er umuligt. Det gælder sandsynligvis også på kysten - og mest udpræget i højsommeren.

Vandring afhængig af lyset

Den store forskel mellem sollysets intensitet det tidlige forår og højsommer, er solens position på himlen. Om sommeren står den meget højt på himlen, og derfor bliver kun en lille del af lyset afbøjet med mødet med vandspejlet. En havørred på lavt vand vil derfor sanse lyset fra en højtstående sol, ligesom vi oplever en vanvittig stærk projektør. - Og da ørreden er lyssky, vil den selvfølgelig ikke opholde sig på det lave vand, når solen skinner fra en høj position på himlen. Selv på dage med drivende skyer er det skarpe sollys - omend det kun lyser op i uregelmæssige intervaller - sandsynligvis så skræmmende, at ørrederne bliver på dybere vand. Først når solen er nået så langt ned mod horisonten, at hovedparten af strålerne afbøjes i vandoverfladen, kan man forvente, at ørrederne begynder at bevæge sig ind mod ædepladserne på det lave vand.

Sildeædernes døgnvandring

De havørreder, som har slået sig på sildefisk, bliver imidlertid døgnet rundt ude over det dybe vand, hvor byttedyrene befinder sig. De vil her følge sildenes og brislingernes døgnvandring, som heldigvis også passer til ørredernes: I dagtimerne svømmer stimerne af sild og brisling rundt på det dybe vand, fordi deres føde - dyreplanktonet - befinder sig her. I de mørke timer søger dyreplanktonet - og dermed også sild, brisling og havørrederne - mod overfladen. En engelsk undersøgelse har vist, at de kystnære ørreder har en tilsvarende adfærd: I de lyse timer æder de ved bunden, mens de søger føde i de frie vandmasser og i overfladen, når lyset aftager.

Hvornår skal der fiskes

På hvilket tidspunkt i løbet af natten skal man investere sin energi i fiskeri efter havørred? Generelt vil vandtemperaturen om sommeren være lavest lige omkring solopgang, så det optimale tidspunkt burde i teorien være i tidsrummet fra, hvor natten er mørkest og frem mod solopgang. Byttedyrenes adfærd spiller selvfølgelig også ind, ligesom der kan være mange lokale strøm- og vindforhold, som har betydning for fiskeriet. Derfor er der sikkert ikke noget entydigt svar på, hvornår fiskeriet er bedst. Et er imidlertid sikkert: Ørredernes ædeperioder på det lave, sommervarme vand er ikke ret lange.

Korte hugperioder

Fænomenet med de korte - men intensive - hugperioder skyldes dels, at ørredernes fødebehov er stort, fordi de opholder sig ved ca. 13 ° C. De trækker altså ind for at fortære relativt store mængder byttedyr, men når de forlader det kølige vand, bliver de udsat for det kystnære vand, som måske er 19 grader varmt. Når ørredernes egen kropstemperatur er nået op på denne temperatur, vil de have svært ved at omsætte føden - og derfor søger de tilbage mod dybere vand, hvor de kan stå og fordøje føden ved optimale temperaturer. Beregninger viser, at en ørred på 3 kg, som svømmer fra 13 grader varmt vand over i 19 grader varmt vand, i løbet af 15 til 30 minutter vil opleve, at kropstemperaturen stiger fra de optimale 13 ° C til de ubehagelige 19 ° C. En ørred på denne størrelse har med andre ord maksimalt 30 minutter til at tage tilstrækkeligt med føde til sig, inden den får problemer med stofskiftet. Derfor vil den sandsynligvis søge væk og ud mod køligere vand. Når den er tilbage på dybt vand, falder dens kropstemperatur atter med samme hastighed som den steg. Store ørreder vil have længere tid at jage i, mens små ørreder har kortere tid. Men da afkølingen tilsvarende går hurtigt for en lille fisk, vil den måske kunne nå ind på det lave vand mange gange i løbet af natten, hvorimod den store ørred må nøjes med få gange.