- i foråret

Havørredfiskeriet topper i forårsmånederne. Alligevel kan det være svært at forudsige, hvor på kysten de skal findes i denne periode. Nogle gange fanges de i de inderste dele af fjordområderne - andre gange på åben kyst. I det følgende kan du læse om de faktorer, der har afgørende indflydelse på ørredernes valg af levesteder i forårsmånederne. Du får også en mulig forklaring på, hvorfor de fleste typer af agn fanger godt i denne periode.

Opholder sig i ferske områder

I vinterhalvåret er ørrederne nødsaget til at opholde sig i områder, hvor vandet ikke indeholder meget salt, eller hvor temperaturene ikke når under 2-4 ° C. Det skyldes, at ørrederne ved lave temperaturer fordøjer føden meget langsomt. De har derfor ikke det energioverskud, der kræves for at regulere salt- og væskebalancen. Allerhelst vil ørrederne opholde sig i områder, hvor begge førnævnte forhold findes - eksempelvis i de indre dele af fjordene, hvor der udspringer kildevæld eller udmunder vandløb.

Det lave vand varmes hurtigt op

Når vandtemperaturen i det tidlige forår når over 4-8 grader er ørrederne ikke længere nødsaget til at opholde sig i de indre dele af fjordene, men kan uden problemer svømme ud på åben kyst. Ikke desto mindre viser lystfiskernes erfaringer, at hovedparten af ørrederne i marts og april stadig befinder sig i fjordene. Det skyldes, at de beskyttede, lavvandede områder hurtigt varmes op, når solen i det tidlige forår får mere magt. Når temperaturen i vandet stiger, sætter det gang i dyrelivet. Derfor vil der i fjordområderne - sammenlignet med de mere åbne kyster, hvor temperaturen kun stiger langsomt - være et mylder af byttedyr, som havørrederne kan kaste sig over. Det drejer sig især om krebsdyr, kutlinger og hundestejler og selvfølgelig børsteorm.

Mest føde på lavt vand

For en nybegynder, kan kystfiskeriet efter ørred ofte føles som en ørkenvandring. Når man skuer ud over havet, virker det meget usandsynligt, at ørrederne svømmer rundt få meter fra land. Sagen er den - og heldigvis for lystfiskerne - at ørrederne ofte befinder sig meget tæt på kysten. Det skyldes, at det er på det lave vand, vi finder de fleste og de største mængder af havørredens byttedyr. Et slående eksempel på mængden af byttedyr i det lave, kystnære vand i forhold til det lidt dybere vand, kommer fra Limfjorden. En beregning af mængden af byttedyr i forskellige vanddybder viste her, at der på dybder fra 0 til 2 meter fandtes op til 46 gange flere tanglopper, tanglus og slikkrebs, end der gjorde på dybder mellem 2 og 4 meter! Når det drejer sig om kutlinger, ålekvabber og hundestejler regner man med, at der findes mere end dobbelt så mange på det helt lave vand i forhold til på 2 til 4 meters dybde.

Kulde og dybt vand

Det er derfor klart, hvorfor det er de lavvandede områder nær kysten, som er ørredernes foretrukne jagt-revir. Forudsætningen for godt fiskeri er dog, at temperaturen i vandet hverken må være for høj eller for lav; det sidste er relevant i foråret. Ved voldsomme temperaturfald går ørredernes stofskifte midlertidig i stå. Derfor kan der i foråret - afhængig af vind og vejr - være kortere eller længere perioder, hvor fiskeriet slår fejl i de lavvandede områder. Temperaturfaldet på den åbne kyst - hvor havstrømme og vindens opblanding af vandmasserne i højere grad er afgørende for vandets temperatur - vil ikke være nær så stort som på det helt lavt vand. Derfor kan det give gode resultater, hvis man ved bratte temperaturfald i foråret opsøger områder med dybt vand tæt ind til kysten.

Mange men små byttedyr i fjorde

Senere på foråret, når temperaturen er omkring 6-8 grader, spreder ørrederne sig. De kan altså nu træffes både i de lavvandede fjorde, men også på de åbne kyster. Hvorfor forlader ørrederne områder, hvor der tilsyneladende er føde nok? En forklaring kan være, at byttedyrene i fjordområderne generelt ikke bliver så store som på åben kyst. Godt nok vil der ofte være et stort antal byttedyr i de ferskvandspåvirkede fjorde, men bestandene vil generelt bestå af små individer. Måske er det derfor, at de større ørreder tidligst forlader de inderste dele af fjordene, mens de mindre ørreder ofte bliver der i en længere periode. De mindre ørreder er dog også tvunget til at opholde sig i fjordene i længere tid på grund af, de er mere følsomme over for høje saltkoncentrationer og lave temperaturer.

Prøv natfiskeri

Traditionelt havørredfiskeri i forårsmånederne foregår i de lyse timer. Flere undersøgelser har vist, at ørredernes syn er så godt, at de selv i mørke nætter uden månelys kan fange små vandinsekter i strømvand. Mørket hindrer altså ikke ørrederne i at jage - og at de rent faktisk gør det, er der flere beviser på. I forbindelse med en undersøgelse af havørredens fødevalg i Limfjorden fik nogle få fritidsfiskere tilladelse til at fiske inden for 100 meter zonen. De blev selv meget overraskede over, at de i marts kunne fange havørreder, når de satte garnene sent om aftenen og røgtede dem før solopgang. Samtidig havde hovedparten af ørrederne byttedyr i maverne, så det var helt klart, at de var trukket ind på det lave vand for at jage. At det også kan lade sig gøre at fange ørrederne i mørket, beviste et par af mine fiskekammerater, da de i marts måned for et par år siden ved natfiskeri fangede virkelig mange - og oven i købet på fluegrej. Ulempen ved det fiskeri er, at nætterne kan være bidende kolde i forårsmånederne, men til gengæld kan man være næsten 100 % sikker på at få selv de mest berømte hotspots for sig selv.

Ørreder kræver tilvænning til nye fødeemner

Både videnskabelige forsøg og lystfiskernes erfaringer fra åfiskeri viser, at ørreder ofte har en tilvænningsperiode til nye fødeemner. For eksempel kan der gå op til et par uger, før udsatte ørreder æder det samme som de vilde. Åens bækørreder kræver på samme måde også tilvænning til nye fødeemner. Når de store majfluer klækkes i juni, går der ofte et par dage, før bækørrederne bliver opmærksomme på de store insekter. Først herefter - efter en tilvænningsperiode - kaster de sig over majfluerne - og lystfiskernes imitationer. Havørredernes fødevalg i forårsmånederne er præget af mange forskellige byttedyr. Det er i skarp kontrast til alle andre årstider, hvor ørrederne fokuserer på relativt få byttedyr. Måske derfor - på grund af det brede fødevalg - er ørrederne nemmere at få i tale i forårsmånederne end på andre tidspunkter af året. De er i den periode meget lidt selektive, så når de ser et blink eller en flue, minder det med stor sandsynlighed om noget, de har ædt for få timer siden - og derfor angriber de uden betænkningstid. Modsat vil den samme agn måske ikke virke nær så effektivt overfor en ørred, som kort tid forinden har ædt et byttedyr, der overhovedet ikke ligner agnen. Det er måske derfor, ørrederne er meget sværere at få i tale i efteråret, hvor få fødeemner dominerer.

I næste afsnit kan du læse om, hvor havørrederne opholder sig i sommerhalvåret.