– fra april til juli.

Lystfiskernes fangster af havørred topper i forårsmånederne. I det følgende kan du læse om, hvorfor ørrederne er relativt lette at fange i den periode, og om hvorfor der fanges så mange store ørreder. Du kan også få en ide om, hvilke byttedyr ørrederne foretrækker, når vinterens smalhals afløses af forårsmånedernes overflødighedshorn.

Optimale temperaturer

Vinterens lave temperaturer, betyder at ørrederne i flere måneder kun har ædt meget lidt – og udelukkende for at holde gang i de livsvigtige funktioner. Stofskiftet - evnen til at fordøje byttedyr og omsætte føden til energi og vækst - er i vinterhalvåret kun en brøkdel af, hvad det er i resten af året. Når vandtemperaturerne i løbet af april og maj passerer 8 til 12 ° C er ørreden meget tæt på sin optimale temperatur, som ligger omkring 13 ° C. Danske ørreder vokser gennemsnitligt 20 cm om året, hvilket normalt omregnes til, at de forøger deres længde med 2,5 cm per måned i 8 måneder. Det er selvfølgelig en tilnærmelse, for ørrederne vokser jo bedst ved optimumtemperaturen, og derfor er væksten i foråret sandsynligvis væsentlig større end de 2,5 cm per måned.

Store æder mest

Når ørredernes vækst opgøres, bliver den - som ovenfor - altid beskrevet som længdetilvækst per tidsenhed. Hvis man i stedet kigger på vægtforøgelsen i den samme periode, giver det sig selv, at en ørred på 54 cm skal æde væsentligt mere for at øge længden med 2,5 cm per måned end en ørred på 35 cm. Tabel 1 viser, at den store ørred i perioden forøger vægten med mere end 1,5 kg, mens den lille kun øger den med knapt 650 g. Selvom den lille således procentmæssigt forøger vægten mest, er det den store, som reelt tager flest gram på, og således også den store, som har ædt flest byttedyr.

ØRRED 1

Længde

Cm

Vægt

g

Forøgelse

g

ØRRED 2

Længde

cm

Vægt

g

Forøgelse

g

16. marts

35

443

16. marts

54

1904

1. august

46

1090

647

1. august

65

3480

1576

Tabel 1. Tabellen viser længdetilvækst og vægtforøgelse over en periode på 4 ½ måned for to ørreder på henholdsvis 35 cm og 54 cm.

Dette eksempel giver en forklaring på, hvorfor der fanges relativt mange store ørreder i forårsmånederne. De fouragerer simpelthen mere end de små ørreder i den periode. Når der senere på sæsonen ikke fanges så mange af de store ørreder, skyldes det, at de allerede i de tidlige sommermåneder begynder at danne kønsprodukter, og derfor enten trækker op i vandløbene eller bare generelt mister interessen for at æde.

Eksplosiv fødekæde

Ørredernes fødevalg i perioden fra marts til juli er præget af, at hele fødekæden udvikler sig nærmest eksplosivt. I det kystnære vand er der et mylder af mange forskellige dyr, som alle er relevante byttedyr for havørreden. I tabel 2 kan man se, at der er mange byttedyr, som er vigtige for havørreden. Det er i skarp kontrast til både efterår og vinter, hvor relativt få byttedyr udgør størstedelen af fødevalget. Børsteormene er den vigtigste gruppe i forårsmånederne. Det skyldes selvfølgelig, at den kendte art Nereis virens - Danmarks største børsteorm, som kan blive op til 90 cm lang – netop i den periode formerer sig, til stor glæde for fisk, fugle og lystfiskere. Det specielle ved artens parring er, at den foregår i overfladen, og at hunnen nærmest sprækker på langs for at komme af med æggene, som så befrugtes af hannerne. Hunnerne dør selvfølgelig efter sådan en "fødsel", og det gør deres kropshylstre til et let bytte for fugle og fisk.

 

Byttedyr

Vægtmæssig andel i %

Antalsmæssig andel i %

Børsteorm

16

22

Sandorm

45

19

Sild og brisling

4

1,5

Kutlinger

5

13

Rejer

9

11

Hundestejler

6

5

Tanglopper

1

8

Slikkrebs

0,4

13

 

Tabel 2. Tabellen viser ørredens vigtigste byttedyrsgrupper i perioden fra marts til juli.

Fyldt til bristepunktet

Alle, som har oplevet ørrederne fouragere blandt de sværmende børsteorm, ved, at de fylder sig til bristepunktet – bogstaveligt talt. Jeg har i flere tilfælde sprættet ørreder op, hvor maveindholdet udgjorde op til 10% af deres kropsvægt. Børsteormenes sværmning foregår hovedsageligt i marts og april, afhængig af vandtemperatur og månefase. Jeg har fået fortalt, at sværmningen foregår ved første fuldmåne efter forårsjævndøgn, forudsat at vandtemperaturen har passeret 6 ° C. Jeg har flere gange oplevet, at det faktisk holdt stik, så hvis du ikke har andet for i påsken 1998, kan du jo selv undersøge det. Det skal lige tilføjes, at sværmningen ikke foregår på samme tidspunkt overalt. Det betyder, at man kan være heldig at følge sværmningen over en længere periode på forskellige lokaliteter. Det er da også derfor, at ormene kan udgøre en så stor del af ørredernes fødevalg i så lang en periode.

Jager i alle vandlag

Det er ganske overraskende, at sandorm også er så vigtige som byttedyr, for det er ikke så almindeligt, lystfiskerne fanger ørreder med dem i mavesækken. Det kan måske skyldes, at sandorm lever på bunden, så når ørrederne æder dem, er de udelukkende fokuseret på de bundlevende dyr og derfor svære at fiske til. De resterende dyr i tabel 2 – bortset fra sild og brisling - er alle omtrent lige væsentlige antalsmæssigt, og det er som sagt atypisk i forhold til de andre årstider. Det viser, at ørrederne i forårsmånederne jager i alle vandlag, og at de – på grund af optimale temperaturer – har et stort behov for føde. Ørredernes varierede fødevalg stemmer også godt overens med lystfiskernes erfaringer, som viser, at ørrederne ikke er svære at få til at hugge, og alle slags agn virker fortræffeligt.

Copyright © 2019. All Rights Reserved.