Hvis man har været så heldig at fange en smuk fisk, kan det være spændende at kende dens livshistorie. Den lille havørred på 1 kg kan faktisk være lige så gammel som den på fire - afhængig af, hvornår den som smolt trak ud i havet, hvornår den blev kønsmoden, og hvor mange gange den nåede at gyde.

 

Ligesom årringe

Den nemmeste måde at undersøge fiskens livshistorie er ved at aflæse dens skæl. Ligesom årringene på et træ røber træets alder, samt om der har været tale om gode eller dårlige vækstsæsoner, fortæller skællene noget om fiskenes livshistorie. Skællene vokser proportionalt med fisken; det betyder at en ørred på 40 cm. har halvt så store skæl som en ørred på 80 cm. Derfor kan man udfra skællenes størrelse regne ud, hvor stor fisken har været på forskellige tidspunkter. Det er muligt at sige noget om fiskens alder, fordi der i løbet af et år altid vil være en periode med meget dårlig eller ingen vækst. Den periode ligger normalt fra december til marts. Ved skælaflæsning af et typisk havørredskæl vil et helt år derfor bestå af en periode med god vækst og dernæst en periode uden vækst. Derudover kan et typisk skæl fortælle noget om fiskens alder ved smoltificering og om eventuel gydeadfærd.

 

Få typiske ørreder

Det store problem er bare, at der findes få typiske havørredskæl! Ørrederne opfører sig ofte atypisk, og det gør skælaflæsningen usikker. Selv meget erfarne skælaflæsere - ofte med flere tusind skælaflæsninger bag sig - er ikke altid enige, når de ud fra de samme skæl skal vurdere en ørreds livshistorie. Det, som driller, kan være, at væksten er gået i stå i løbet af sommeren. Det kan aflæses på skællene, og for selv den erfarne, kan vækststoppet og den forudgående gode vækst, blive tolket som en hel sæson.

 

Smoltalder

Et andet stort problem er at aflæse smoltalderen. Et normalt skæl fra en voksen havørred vil vise en meget ringe vækst de første 1 - 3 år, som foregår i ferskvand. Når ørreden smoltificerer og trækker ud i havet øges væksten væsentligt. Der er derfor normalt meget let at adskille fersk- og saltvandsperioden fra hinanden. Der er dog flere tilfælde, som gør det svært at aflæse smoltalderen. Hvis en ørred smoltificerer og forlader den lille fødebæk, kan den nemt risikere at miste vandretrangen inden den når ud i havet. Den bliver i stedet stående i vandløbet - og vandrer så ud det næste år. Det kaldes afsmoltificering - og er sandsynligvis et meget normalt fænomen i danske vandløb. På grund af mere føde i den nedre del af vandløbet vokser ørreden meget bedre her i forhold til det første år, hvor den opholdt sig i bækken. Det kan så være svært at vurdere, om det andet år med den gode vækst er foregået i fersk- eller saltvand.

 

Dårlig vækst

En anden adfærd hos smoltene, som også kan være med til at gøre skælaflæsningen usikker, er når de ikke vandrer til havs, men bliver i mundingsområdet, hvor fødetilgængeligheden og livsbetingelserne måske ikke er ligeså gode som på åben kyst. Det giver sig udtryk i en relativ dårlig vækst, som ved skælaflæsning siden kan være svær at skelne fra ferskvandsårerne.

 

Gydning

Et sidste problem, som er med til at gøre skælaflæsninger usikre, er gydning. Hvis en havørred i juli trækker op i et vandløb og siden gyder i december, kan man med sikkerhed aflæse det på skællene. Hvis ørreden derimod - som det foregår i mange småbække - kun i få dage opholder sig i vandløbet, hvorefter den trækker tilbage til havet, kan det være meget svært at aflæse gydningen på skællene.

 

Sådan tager du en skælprøve

På trods af alle disse faldgruber, kan man oftest danne sig et godt billede af fiskens livshistorie ved hjælp af skælaflæsning. En vigtig forudsætning for det er dog, at skællene er taget det rigtige sted på fisken, at der er taget tilstrækkelig mange, og at de opbevares korrekt. Når det drejer sig om ørred og laks skal skællene tages i området mellem rygfinnen og sidelinien. Det er her skællene først dannes, og derfor er der større sandsynlighed for, at skælaflæseren kan sige noget om ferskvandsårene, hvis de tages her. Hvis man ønsker at vide noget om fiskens størrelse på forskellige tidspunkter i dens liv, er det også nødvendigt at skællene er taget det samme sted, for skællenes størrelse er ikke ens på hele fiskens krop.

 

Erstatningsskæl

Blanke havørreder har løse skæl og risikerer derfor at tabe nogle af dem. I stedet for de mistede skæl, danner ørreden erstatningsskæl. De adskiller sig fra de oprindelige ved kun at kunne fortælle livshistorien, fra det øjeblik ørreden begyndte at danne dem. Derfor kan man ikke aflæse smoltificeringsalder ud fra et erstatningsskæl. Man skal derfor tage rigeligt med skæl - normalt 20 til 25 stykker og ofte flere - for at være sikker på, at der er oprindelige skæl imellem. Når skællene er taget, er det vigtigt at de opbevares i en papirkuvert. - Altså ikke noget med folie eller sølvpapir, for den høje luftfugtighed får skællene til at rådne.

 

Service fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Som en service overfor medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund tilbyder vi at aflæse skællene fra de fisk I fanger. Aflæsningen foretages af vores skælekspert Henrik R. Kristiansen.

 

Advarsel!!

Til sidst en advarsel: Husk at det ikke er lovligt at tage skæl fra fiskene i forbindelse med elfiskeriet. Alle, som har prøvet at tage en skælprøve fra en farvet ørred, ved, at det er meget svært at undgå at beskadige fiskens hud og slimlag. Og ørreder med skader i huden risikerer i unaturlig høj grad at få svampe- og bakterieinfektioner i forbindelse med gydningen. Det er derfor vigtigt at forbudet respekteres.